Efter vores dage i Auckland tog vi nordpå til Bay of Islands, som navnet svagt antyder en bugt med en hel masse større og mindre øer. Det er et historisk sted i New Zealand, da det var her, de fleste Maorier slog sig ned for 1200-800 år siden, her Kaptajn Cook først opdagede landet i 1769, og her hvor britterne havde hovedsæde og uderskrev Waitangi-traktaten, en fordeling af jord mellem britterne og de over 500 Maoristammer.
Vi så også traditionel Maoridans, hvor EO fik lov til at være med til at springe rundt og række tunge, som også er et yndet motiv på deres kunst, til stor undren for børnene. Vi købte nogle lette kugler i snor, som de svinger rundt med under dansen, men det er ikke så let selv at gøre, som det ser ud til!!!
I Bay of Islands er det et must at komme ud og sejle rundt mellem de mange øer. Vi valgte en delfintur på en lille katamarambåd, hvor vi kunne ligge på trampolinlignende net i forstavnen og nyde udsigten og vandets bølgen under den flotte tur. Katrine og Esben hyggede sig gevaldigt med at tumle rundt og glæden blev kun større, da vi landede i en flok medd ca. 50 delfiner der svømmede og sprang rundt omkring båden.
En kæmpe oplevelse. Der var flere unger i flokken, hvilket betød, at vi desværre ikke kunne komme ud og svømme med dem. 
Til gengæld holdt vi ind på en lille øde strand, hvor vi kunne snorkle rundt og gå op til et udsigtpunkt. (en traumatisk oplevelse for Katrine, da hun kom til at gå den forkerte vej og var væk i over 10 minutter før en panisk mor spænede op ad skrænterne (hvilket hun ellers ikke er i stand til!) og fandt hende. Pyha).Fantastisk paradisø, der dog også gav Katrine respekt for ikke altid selv at ville finde vej.
Samlet var det dog turens bedste dag. Delfiner har en god virkning.
Vi valgte at blive i Bay og Islands endnu en dag, da Ernst Ole havde bestilt tur på en fiskebåd. Han ville prøve at fange Kingfish. Noget han har drømt om, siden han var barn og som området gav rig mulighed for. Og det var en kæmpe oplevelse – der var bid. De startede med at fange maddingen til de store fisk og sejlede så helt ud til de yderste øer. Her fangede han tre kingfish. Den største var 83 cm lang og vejede 16 kg. En meget stolt mand der kom hjem til autocamperen, godt øm i armene, ikke at at slæbe de mange kilo fisk (han beholdt kun den største, som blev filletteret på båden), men at at trække dem i land. Og de smagte fantastiak. En god fiskefrokost blev det til, og så må vi se om vores lille fryser kan opbevare de andre.
Så var det tid til at køre sydpå til Waitomo, hvor den store attraktion er nogle enorme grotter og drypstenshuler i bjergene. Og de er kæmpestore. Nogle er op til 40 km lange med de mest fantastiske formationer. De helt store er dog de mange glow worms, selvlysende orme, der sidder i tusindvis i de mørke huler og danner en fantastisk stjernehimmel.
Et ekstra plus her er campingpladsen, der er rigtig fin med gode fasciliteter til børnene. Og også to andre danske familier med autocampere og børn i samme alder (der er åbenbart mange, der skal nå at holde forældreorlov inden barnets 9 års fødselsdag.). Det var rart for børnene lige at lege med nogle andre, og rart for forældrene med lidt voksensnak og en masse ny inspiration. De havde begge været på sydøen, hvor vi skal hen senere.
Det blev en lang omgang denne gang. Nu vil vi videre til den sidste grotte og så ellers mod vulkanbyer, termiske bade og smukke søer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar