
Og så skulle vi op i de fantastiske blå bjerge, som dog var indhyllet i tåge den dag. Lidt surt, men heldigvis har vi jo smukke New Zealand foran os, så mon ikke vi får set en god udsigt hist og her alligevel. Vi har købt en boomerang, så vi kan gøre sportspladsen til jagtterritorie, når vi vender hjem.
I Sydney nåede vi også lige at udforske byen lidt og se det hyggelige Chinatown og backpackerkvarteret, den olympiske by og det høje tårn inden vi skulle pakke grejerne og drage mod NZ. Vi nåede at blive rigtigt glade for Sydney, og børnenee ville gerne have blevet der noget længere, men nu var billetterne jo bestilt.
Vi var da også lidt spændte på, om NZ kunne måle sig med Sydney. Vi landede i Auckland i går, og fandt hurtigt vores hotel, som er meget mere et udvidet backpackerhostel med fællesrum, køkkenfasciliteter og vaskeservice. Gæsterne her er også meget mere down to earth end de rige englændere på det finere hotel i Sydney. Der er fordele og ulemper begge steder. Børnene nyder dog vores kæmpeværelse, der er lavet om til en gymnastiksal med hulekrog.
Vi har dog også nået at toure lidt rundt i Auckland, der som by ikke kan måle sig med Sydney hvad angår klasse. Er man til både og adrenalin er Auckland dog langt overlegen. Nu var vi også heldige at ramme ned i Louis Vitton Pacific Series, som er en sejlads med ret store og flotte både, og det giver masser liv i havnen og en del store lækre både at ønske sig, når man går tur i den sydlige halvkugles største marina.
Og Aucklands høje tårn er ikke bare et højt tårn, man kan komme op i. Nej, her kan man også komme til at gå uden på tårnet og springe ud fra det. 192 meter. Puha. Sjovt at se på dog både oppefra og nedefra!

I morgen tager vi på Ø-tur til endnu en smuk ø med flotte vandreture og strande. Det bliver nok ikke sidste gang! Og så er det rundt med campervan, som de kalder autocampere hernede.
Hej Familien Lassen. Sikke nogle gode billedre i har lagt ind. Det er hyggeligt at se på dem. Vi har det godt her i skive og sevel. Håber i har det godt derover med sol og vame. vi har massere af sne her hjemme, så vagn og william laver snemand og leger i sneen. Knuzzer fra Danmark.
SvarSlet