Så kom vi til Sydøen.
I Wellington på Nordøen nåede vi kun ind på det store museum, Te papa. Det var nu et godt sted for hele familien, hvor man måtte pille ved det hele, og samtidig lærte vi en masse om jordskælv, vulkaner, dyr og andre fænomener, der er særlige for NZ. Museumfolk fra hele verden burde tage hertil for at lære noget om formidling. Spændende og sjovt. Og så passede det fint med at det øsregnede udenfor, så et museum og en færgetur til sydøen var en perfekt måde, at bruge denne dag på.
Vi havde glædet os til de sidste godt tre uger på Sydøen. Alle havde sagt, at vi skulle skynde os derned, for der var endnu mere at se og endnu smukkere natur. Det var jo svært at tro på, med så mange spændende og forskelligartede oplevelser på Nordøen, men vi hørte det igen og igen.
Og vi nåede da heller ikke meget længere end over på den anden side, hvor vi stod op i Picton til en lille hyggelig turistby med den smukkeste udsigt fra havnen over Marlborough Sounds. Vi hyggede med børnene i Picton, hvor der som alle andre steder i NZ var officiel familiedag,


Om aftenen kiggede vi på vejrudsigten og lod den bestemme om vi kørte østpå til Kaikoura for at se hvaler eller vestpå til Abel Tasman nationalpark, hvor der skulle være nogle af New Zealands flotteste gåture. Vi havde hørt, at hvalturene kunne være hårde i blæsevejr, og at de var hurtige til at aflyse turene, hvis vejret bare var lidt dårligt, så da morgendagen så ud til at byde på solskin og vindstille, slog vi til og kørte mod øst for at se hvaler. Vi kørte om aftenen til vi blev trætte og fandt en meget lille naturcampingplads hele ned til stranden. Det var skønt at falde i søvn til bølgernes brusen og endnu skønnere at stå op kl 6 for at nyde solopgangen og for EO selvfølgelig med en fiskestang i vandet.

Vejen derned viste sig at være lige så snuk som campingpladsen, og vi opdagede hurtigt at der på de mange klipper i vandkanten lå sæler og solede sigover alt. Vi holdt ind og kunne gå helt tæt på sælerne men havde dog læst, at de kunne angribe, hvis man ville røre dem, så det turde vi ikke. De så nu ellers ret fredelige ud, som de lå og dasede i solen.
I Kaikoura er det dyreaktiviteterne, der dominerer, og med hvalturen som den absolut største attraktion. Vi kom også afsted på en meget velarrangeret tur, hvor de dygtige hvalspottere fandt hele 5 kaskelothvaler til os.






Allerde næste dag efter en dejlig gåtur på Kaikouras halvø

Hamner Springs er mest kendt for sine termiske bade, og da vejret endnu engang tegnede fint, var dagen perfekt til det. Katrine havde tidligere på turen nævnt, at hun gerne ville prøve at ride på en hest, og det passede lige med, at der i Hanmer Spring var mulighed for det, så vi startede med at køre langt ud på landet over to små floder (hvilket vi ikke fortæller autocamperudlejningsfirmaet...) ud til en gård med en masse heste. Valget stod mellem en 30 minutters trækken rundt med børnene på en pony eller 1-times tur på hesteryg for hele familien. Da der lige var startet en norsk pige dagen før ved staldene, var de to guider til at styre børnenes heste, så vi tog rundturen med hele familien.



Efter sådan en tur på hest var det skønt at komme i de termiske bade, hvor vi nød de flotte anlæg, og at børnene kunne lege og prøve vandrutsjebaner.

Vi tog afsked med de andre danskere og kørte nordvest på til Abel Tasman Nationalpark. Alle havde snakket så meget om den, så det måtte vi jo se. Desværre rendte vi ind i en sen ankomst og et par regnvejrsdage, så det er kun blevet til en gåtur i byen Motueka og en meget snoet bjergkøretur til Takaka for at se verdens klareste kildevand.


Til gengæld fik vi avet en del lektier og læst Harry Potter færdig til børnenes store begejstring - indtil de fandt ud af, at vi så har mange dage uden oplæsning!!!
I morgen skulle det klare op, så der er vi klar til at se noget af den flotte natur både fra vand- og fra landsiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar